5 video-ideer til virksomheden i 2020

Vi er startet op på et nyt år og dermed taget hul på nye planer for det kommende år. Hvis I overvejer video eller allerede er i gang men er lidt tomme for ideer, så kommer her fem ideer til inspiration for, hvordan I kan gøre brug af video til virksomheden – uanset om I får produceret videoer eksternt eller inhouse.

1. Facebook cover video

En cover video er det første dine besøgende møder, når de går ind på din facebook side. En video er en god mulighed for at fange dine besøgendes opmærksomhed, og samtidig en hurtig måde at kommunikere hvad du tilbyder. Ja, der er uanede måder at bruge video på som cover på din side: highlight dit brand-budskab, promovér et event, vis dine produkter osv. Se eksempel hvordan Ordrestyring.dk bruger det her.

2. Onboarding video

Du kan skabe video-onboarding, så nye medarbejdere kan få den nødvendige information. De kan se det når det passer og altid gå tilbage og kigge emner igennem igen. Gør det nemt, tilgængeligt og tidsbesparende for alle parter ved at lave en video.

3. Vlog

En vlog er en blog i videoformat. En vlog er en god og nem måde, hvorpå du kan dele ud af din viden og skabe content om specifikke emner, der er relevant for din målgruppe. Se et eksempel her, hvor Daniel deler ud af sin video-viden. Og er du nysgerrig, så læs hele indlægget hvor Daniel introducerer “de 4 P’er i videoproduktion” lige her.

“En vlog er en god og nem måde, hvorpå du kan skabe content om specifikke emner, der er relevant for din målgruppe”

4. “Takke videoer”

Glem standard takke-mails. Send i stedet dine kunder, brugere eller samarbejdspartnere noget særligt i form af en lille video-hilsen, hvor de samtidig kan opleve dig og din taknemmelighed. Det kan efterlade stort indtryk hos modtageren, og de vil huske dig bedre.

5. How-to videoer

De fleste kunder og brugere søger på videoer, når de skal lære om noget nyt eller se hvordan noget fungerer. Søgningen på How-to videoer er stadig stigende, og den type video er i det hele taget super relevante for produkter og online services. Se eksempel hvordan Beckmann Farver bruger How-to video her.

Video er et værktøj du kan bruge til at kommunikere på en engagerende og stærk måde til din modtager – om det så er dine kunder, brugere, samarbejdspartnere. Men husk at have en rød tråd i din kommunikation og lade videoerne understøtte din overordnede kommunikationsstrategi og visuelle identitet, så det giver mening med virksomhedens øvrige tiltag.

Hvis du vil høre mere om, hvordan I kan benytte video strategisk som en del af jeres kommunikation, så kontakt os på mobil +45 30 22 69 29 eller mail info@augenblick-film.dk.

Du er også velkommen til at besøge os i vores kontorfællesskab på Rantzausgade 60A i Kbh. N – vi er altid friske på en kop kaffe og en uforpligtende snak om muligheder ved video.