3 hurtige om video til Charlotte, marketingkoordinator hos Ordrestyring
“Vi kan se at video virker”
“Vi kan se at video virker”
Hos Augenblick er research og viden centrale elementer og fokusområder, som vi bruger til både at blive klogere på markedet og på vores kunder. Det er med til at udvikle os og levere bedre produkter og services til vores kunder. Derfor tjekker vi jævnligt ind hos vores kunder og spørger til dem og deres oplevelser. For nyligt stillede vi tre hurtige spørgsmål til Charlotte, der er marketingkoordinator hos Ordrestyring.
Ordrestyring tilbyder online timesagsstyring for håndværkere og er markedsledende i Danmark inden for deres felt. De benytter video strategisk til at kommunikere og ramme deres kunder i de respektive brancher.
Læs med her, hvis du er nysgerrig på, hvorfor og hvordan man bruger video hos Ordrestyring.
Hvorfor har I valgt at benytte video som en del af jeres marketing hos Ordrestyring?
Fordi vi kan se at det er det, der virker. Det er meget lettere at kommunikere vores produkt over for slutbrugeren. Det gør det mere levende. Nu bruger vi jo kundecases, og at vores kunder kan se andre som dem, i deres brancher, gør det mere troværdigt. Det er med til at få vores budskab bedre frem, og fortælle mere om hvem er vi, og hvad er fordelen ved os. Og så vi kan fortælle meget mere på video end vi kan i tekst.
Hvad er din oplevelse af video ift. leads?
Når vi snakker med kunderne, ved vi at det er dét, der fungerer fordi det er med til at gøre det håndgribeligt og troværdigt for dem. Vi kan også se det hjælper i salgsprocessen, som en overbevisende faktor. Og det bliver brugt ift. leadgenerering. Vi har bl.a. leadkampagner på facebook, samt andre annoncer, hvor vi sender folk ind på fx en “tømrer-underside”, og her bliver videoerne med tømrer brugt, netop ift. “hvorfor er det du som tømrer skal bruge Ordrestyring”. Så det er med som et af argumenterne til at overbevise dem.
Video er en stor del af vores markedsføring og er meget med i vores generelle branding. Det er med til at øge vores kendskabsgrad og troværdighed overfor kunderne, så det er der vi også bruger videoerne meget. Og igen, vi kan sige så meget mere med video end på skrift.
Hvordan oplever du processen, når I skal have lavet en video hos Augenblick?
Generelt synes jeg jo I er utrolig nemme og behagelige at arbejde med – og I er rigtig gode til at få både os og vores kunder til at føle sig godt tilpas. Så vores kommunikation glider bare let. Og det tror jeg egentlig er det vigtigste: kommunikationen. Og I forstår altid hvad det er, vi vil have. I fanger det ret hurtigt. Og så er I rigtig gode at sparre med, og komme med kreative indspark. En fornøjelse.
Er du nysgerrig på at se nærmere på nogle konkrete eksempler med Ordrestyrings kundecases, kan du klikke her.
Hvis du vil høre mere om, hvordan I kan benytte video strategisk som en del af jeres kommunikation, så kontakt os på mobil +45 30 22 69 29 eller mail info@augenblick-film.dk.
Du er også velkommen til at besøge os I vores kontorfællesskab på Trekronergade 110 i Valby – vi er altid friske på en kop kaffe og en uforpligtende snak om muligheder ved video.